|
LILLE HJÆLP OG STOR MAGTESLØSHED
Af LARS HJORTH BÆRENTZEN
Som frivillig på Ung På Linie har Christian Monrad en direkte linje til børn, der har været udsat for vold og incest. Men uden at kunne gøre andet end at lytte.
Det var et tab af en nær slægtning, der gjorde, at Christian Monrad opdagede, at samtale hjælper. Han havde ganske vist læst om det i bøgerne på teologistudiet, men forstod det ikke rigtig, før han selv stod midt i en stor sorg.
»Da min onkel døde, oplevede jeg sorg på en anden måde end tidligere. Det var et uretfærdigt tab, og jeg opdagede, at jeg og min familie havde brug for at tale om det. I teologien er det ingen hemmelighed, at man kun kan bearbejde en dyb sorg gennem samtale, men jeg havde aldrig selv oplevet det. Aldrig oplevet, hvor vigtigt det er at kunne være åben omkring, at man er ked af det,« siger 28-årige Christian Monrad.
Nogen tid efter onklens død så han et program om ensomme unge og de mennesker, der arbejder frivilligt med at hjælpe dem. Han blev fanget af ideen om, at man kan hjælpe andre gennem samtale. Derfor søgte han Ungdommens Røde Kors om at blive frivillig på telefonlinjen Ung På Linie, hvor børn og unge ringer ind for at tale om deres problemer med incest, vold og selvmordstanker.
»Jeg havde ikke været vant til at tale åbent om følelser. Det var et stort skifte i min tankegang, at mennesker har brug for at snakke om tingene. Derfor blev jeg interesseret i Ung På Linie. Samtidig var jeg interesseret i det særlige miljø, hvor det er acceptabelt at tale om de lidt mere tabubelagte områder i livet. Der er også en personlig spænding ved at få indsigt i de sider af livet.«
Ikke frelsende telefonengle
Christian Monrad kom til samtale hos Ungdommens Røde Kors i København og blev udspurgt i en hel time om, hvorfor han ville arbejde på telefonlinjen. Mange af ansøgerne er blevet interesserede i telefonlinjen, fordi de har været igennem ulykkelige hændelser. Men hvis de ikke er afklarede omkring det, de selv har været igennem, så kan de ikke hjælpe andre, der har det dårligt, og derfor bliver alle ansøgere grundigt udspurgt, før de kommer ind i varmen - »det lukkede selskab« som Christian Monrad kalder det. I dag, to år efter at han blev en del af holdet bag Ung På Linie, står han selv for jobsamtalerne med potentielle frivillige til telefonlinjen.
»Det første, man skal acceptere, er, at vi ikke er frelsende telefonengle. Vi kan ikke løse problemerne, men vi kan lytte. Hvis man ikke kan acceptere det, så slår man sig på sjælen og føler sig utilstrækkelig - og får aldrig en dialog i gang med dem, der ringer. Det nytter ikke noget straks at sige til en lille pige, at hun skal melde sin far, hvis han udsætter hende for incest. Så lægger hun på. Det handler om at lade pigen nærme sig langsomt, måske over et halvt år, før hun begynder at tale om det selv. Så begynder hun at forstå, at det ikke er rigtigt, det, hendes far gør ved hende.«
Magtesløshed er en vedvarende følelse for Christian Monrad og de andre frivillige på telefonlinjen. Hvis en pige endelig melder sin far til politiet, så betyder det ikke, at problemerne forsvinder, og at hun holder op med at ringe. Opkaldene kommer i stedet til at handle om konsekvenserne af hendes afsløring: At hendes mor er ked af det, at de skal i retten, at hun er blevet tvangsfjernet, at hun er psykotisk og får en masse medicin.
Lige for tiden opfatter Christian Monrad det, som om de fleste af opkaldene kommer fra piger, der bliver misbrugt seksuelt. Ung På Linie er åben for alle emner, også de glade, men det er sjældent, han får anledning til at smile ad et opkald.
Al verdens ondskab
»Jeg kan få indtryk af, at al verdens ondskab tager sit udgangspunkt i incest. Det er sjældent, at jeg på telefonlinjen snakker med et ungt menneske, der ikke har været misbrugt seksuelt og psykisk.«
De tunge skæbner, børn og unge tvinges til at gennemleve, forlader ikke Christian Monrads hjerne og hjerte, når han går hjem fra en vagt. Han måtte lære på den hårde måde, at de frygtelige historier, han hører, skal have tid og ro til at bundfælde sig.
»Kort efter at jeg var begyndt på telefonlinjen, skulle jeg i fredagsbar med nogle venner lige efter en vagt. Jeg bliver normalt aldrig vred, men jeg gik helt grassat, fordi de blev forsinket. Jeg var simpelt hen uligevægtig og så medtaget af det, jeg havde hørt, at jeg var nedtrykt og slet ikke mig selv. Efter det har jeg lært, at en vagt kan være som at stige på et følelsestog, hvor jeg får overført en masse ulykke og sorg. Og selv om jeg er blevet mere distanceret med tiden, skal jeg nogle gange bare hjem på sofaen og læse en bog eller spille X-box efter en vagt, mens jeg tænker over, hvad jeg har været vidne til.«
De barske oplevelser ryster de frivillige sammen, og de hjælper hinanden af med de tunge følelser. Det er fast rutine, at der altid er to på vagt samtidig, og at de lige snakker aftenens oplevelser igennem, når linjen lukker kl. 22. Ingen skal sidde alene tilbage, efter at et barn har truet med at slå sig selv ihjel.
Livets skyggesider
Det er nærliggende at undre sig over, hvorfor nogle mennesker frivilligt og ulønnet ønsker at lægge øre til børns og unges vanskeligheder, når belønningen først og fremmest består af magtesløshed, frustration og indblik i de mest perverterede og onde sider af tilværelsen. Christian Monrad lægger ikke skjul på, at han - og de andre frivillige, der ofte er psykologistuderende - er tiltrukket af den viden, de får om livets skyggesider. At det onde findes derude, og at livet er uretfærdigt. Men han føler også, at han hjælper en lille smule.
»På langt sigt kan jeg ikke gøre noget for dem, der ringer. Men ved at lytte til deres problemer kan jeg forhindre, at de skærer eller på anden måde skader sig selv den aften. Jeg kan være med til at forhindre, at de begår selvmord den aften. Ellers ligger gevinsten ved at være frivillig inden for det her område i, at man lærer meget om sig selv. Jeg har lært, at jeg kan holde til meget rent psykisk, ikke er bange for noget og ikke lader mig ryste. Det giver mig selvtillid.«
Engagerede mennesker
Christian Monrad er også glad for, at han får chancen for at arbejde sammen med engagerede mennesker, som han har meget tilfælles med. Mennesker, han ellers ikke ville have mødt. Han kan lide at være med til at få en organisation til at køre bedst muligt, og derfor bruger han - ud over de to månedlige vagter ved telefonen - også megen tid på møder og administrativt arbejde.
»Som den, der står for optagelsessamtalerne, møder jeg nogle fantastiske mennesker blandt nye ansøgere, og gennem det organisatoriske arbejde kan jeg være med til at gøre noget for, at de får de bedste muligheder og kommer godt ind i arbejdet på Ung På Linie.«
UNG PÅ LINIE
Af LARS HJORTH BÆRENTZEN
Ung På Linie er et selvstændigt projekt under Ungdommens Røde Kors. Telefonlinjen bliver drevet af frivillige i København og Århus og har åbent alle hverdage kl. 18-22 og kl. 15-22 om søndagen. De frivillige medarbejdere på linjen er unge mellem 20 og 30 år og må ikke være professionelt uddannede til at tage sig af børn og unge. På baggrund af deres egne erfaringer skal de forstå at være på bølgelængde med de børn og unge, der ringer ind. En del af de frivillige er dog psykologistuderende.
Som frivillig i Ung På Linie forventes det, at man er villig til at bruge 20-25 timer om måneden på projektet. Det er fordelt over to telefonvagter og en række møder med de andre frivillige. Derudover forventes det, at man tager del i de forskellige aktivitetsgrupper, som udgør organisationen omkring Ung På Linie.
Aktivitetsgrupperne står blandt andet for optagelse af nye medlemmer, foredrag på skoler og opdatering og indhentning af oplysninger om, hvor børn og unge kan få hjælp til deres problemer.
Samtale og kursus
Som ansøger til Ung På Linie kommer man til en samtale, hvor det bliver vurderet, om man er kvalificeret til at arbejde med børn og unge med problemer. Er man det, kommer man på et weekendkursus, hvor man lærer at lytte til børn og unge og tale med dem, og man bliver forberedt på de ofte barske emner, der kan dukke op på telefonlinjen.
Alle frivillige arbejder under dæknavn, og det er hemmeligt, hvor telefonlinjen har til huse.
Sidste år havde Ung På Linie 2.200 samtaler med børn og unge. 58 pct. af opkaldene kom fra faste brugere, der ringer flere gange og igennem lang tid. Øverst på listen af emner er incest fulgt af sex, ensomhed, kærlighed og generelle familieproblemer.
UngOnLine
UngOnLine er en chatlinje over internettet og er et søsterprojekt til Ung På Linie.
UngOnLine bliver drevet af frivillige fra Ungdommens Røde Kors i København.
Frivillige på chatlinjen får den samme uddannelse som de frivillige på telefonlinjen, og derudover bliver de specialiseret i det særlige skriftsprog, der gælder for chat på internettet.
Der stilles de samme krav om engagement til de frivillige på UngOnLine som på telefonlinjen.
UngOnLine fungerer ligesom telefonlinjen, men skriftligt over nettet.
Som på telefonlinjen er alle frivillige medarbejdere anonyme, og det er hemmeligt, hvor de sidder og chatter.
UngOnLine har åbent på hverdage kl. 19-22.
Sidste år henvendte 1.800 børn og unge sig til UngOnLine. På listen over emner topper kærlighed foran generelle familieproblemer, sex, incest og venner.
Læs mere om, hvordan man bliver frivillig på Ung På Linie og UngOnLine på www.upl.urk.dk | 