En vinterdag skulle jeg på Istedgade i København som vidne udpege et åsted for to politibetjente. Når den ældre hilste på gadens kendte ansigter, dampede hans ånde i vintersolen. Den yngre mumlede »Forbandede kulde« med sin jakke oppe om ørerne. Med klaprende tænder tilføjede han »Vinden gør det endnu være.«

Den ældre betjents replik bed sig fast i mig: »Accepter kulden - din modstand får din krop til at sitre.« Når et vådt efterår eller en kold vinter får min krop til at ryste, minder de ord mig om at lade kroppens muskler slappe af og opgive at stå kulden imod. Men i betjentens ord har jeg fundet en endnu større sandhed.

Jeg skal nemlig som frivillig lægge øre til livets uretfærdighed og hårde vilkår igennem mit arbejde i Ungdommens Røde Kors' projekt Ung På Linie / Ung Online, et åbent tilbud om anonym samtale pr. telefon eller chat via nettet til børn og unge, som har behov for at tale med et menneske 'i øjenhøjde' med dem selv.

Vi møder børn og unge i en ulige kamp mod livets hårdeste vilkår i et univers af komplekse følelser, hvor følelsen af skyld ofte er en fikserende kraft. Fx hos pigen som har gjort op med sin fars lange seksuelle misbrug, men nu føler skyld for sin fars fængselsstraf, sin mors ulykke, og sin families skam. Eller drengen, som efter sin mors vellykkede selvmord spørger sig, om han har medskyld i, at hun tog sit eget liv. Eller det syge unge menneske, som føler sin lidelse som Guds straf.

Der er næsten ingen grænser for den selvafstraffelse, som disse unge mennesker slæber med sig som et kors hen ad deres Via Dolorosa i et forsøg på at betale den gæld, de føler at de har. Nogle af dem synliggør sjælens dybe sår med snitsår på arme og ben, der smerter og svier i ugevis; når deres skyldfølelse har udmarvet deres selvværd, er de lette for andre mennesker at udnytte.

I den elendighed kan barnet eller det unge menneske i nogle tilfælde finde en stakket trøst i tanken selvmord som endelig forløsning fra den byrde af skyld, som alle – som kulden på en kold vinterdag – lære at acceptere og bære. For et skyldplaget ungt menneske er det vigtigere end Guds tilgivelse, som er selvfølgelig og given, når man har forstået og accepteret livets grundvilkår: Vi er syndere, men den gode Gud holder ikke syndere fast i skyld – han tilgiver.

Markus' fortælling til i dag handler om Jesus, der på besynderlig vis helbreder en lam mand ved at tilgive ham hans synd. Fremgangsmåden er fremmed for læger i dag, men guddommeligt logisk for Jesus, der var kommet til Kapernaum. Fire mænd  kan ikke nå gennem vrimlen af mennesker omkring huset, hvor Jesus prædiker, med en lam ven på en båre. De får ham halet op på taget, hvor de slår hul og firer ham ned lige foran Jesus.

Markus' forklaring om årsag og virkning er besynderlig, når han skriver, at Jesus "så deres tro", og derefter tilsagde sin guddommelige tilgivelse for synd til den lamme syndstilgivelse, som da kunne rejse sig og gå hjem med båren under armen.

Den lammes venner turde tro, at man kan fiksere sin skyld ved at holde fast og erkende den. Den lamme kan rejse sig fra sit leje fordi hans venners tro har bragt ham frem til konfrontation med Jesus og hans accept. Derfor skal den lamme nok takke Jesus for helbredelse, men ikke mindre sine venner.

Ung På Linie / Ung Online hverken skal eller kan bære de unge, som ikke kan bære deres skæbne alene, til Jesus. Det kan til gengæld enhver, som selv har mødt Ham – og hvem af os kender ikke nogen, der ikke magter at bære deres skyldfølelse alene. Her kan den, som tør byde sig til som ven, være til stor hjælp. Også uden at skulle slå hul i et tag først…